tirsdag den 28. november 2017

Opskrift på min risret.

Min dejlige risret.

Når man lever alene, kan det være det nemmeste bare at riste et stykke brød og nappe en kop kaffe eller te som aftensmad.
Men, det er jeg for god til. Jeg vil ikke spise mig selv af med det.
Jeg vil have min varme aftensmad, som jeg fik den i alle de år, hvor jeg hver aften sørgede for at min familie fik den.


Når så det er sagt, er det fint ikke længere at skulle stå med den helt store proces hver dag, det er fint for mig at lave sunde retter, hvor jeg har til et par dage.
Jeg elsker til eksempel min risret. Og i går aftes spiste min søn og svigerdatter her, og hun sagde:
"Det er altså en god ret, jeg må have opskriften."

I får den også lige.

Anne Risret:
Kyllingefars brunes let i gryde uden fedstof, som hvis du ville lave kødsovs.
Brune Øko ris sættes til at koge i mens.
Tilsæt Himalaya salt og peber, lidt mango og lidt soyasovs til kødet, hæld lidt bouillon ved og læg låg på, og lad det simre mens risene koger.
Når risene er ved at være færdige, så tilsæt en masse grøntsager til kødet.
I går havde jeg brugt en frisk Sombrero Mix og en pose økologisk broccoli/blomkål/gulerødder med et stænk af karry.
Læg låget på og giv det 5-10 minutter.
Til sidst inden servering rører du de brune ris i kød/grøntsagsblandingen og smager lige til om det skal have lidt mere mango, salt, peber, soya, chili eller lignende.
Og vupti - SUPER lækker mega sund, velsmagende, slankende mad med masser af vitaminer, fibre og proteiner i.
Bon Appetit.

Biopat & Tankefelt Terapeut
Anne Winther 2017.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag dig af din krop med urokkelig trofasthed. Sjælen har kun disse øjne at se igennem, og hvis de er formørkede, bliver hele verden overskye...