fredag den 19. februar 2021

 I min lille Book of Quotes står der i dag:

"Det er umuligt." sagde Tvivlen. 

"Det er farligt." sagde Frygten.

"Det er unødvendigt." sagde Fornuften.

"Gør det alligevel." hviskede Hjertet. 

Jeg har altid fulgt mit hjerte.

Altid været meget spontan og meget godtroende - Til gengæld har jeg tidligere i mit liv været utrolig dårlig til at stå stærkt i mig selv, når jeg bare kastede mig ind og ud i ting - Alle de andres behov kom altid først, og alle blev serviceret på alle leder og kanter.

Flere gange tog jeg mig selv i at blive udnyttet, både på den lille skala, men også på den helt store - Alt lægges ind på filerne i ens indre, og via personlig udvikling og alder og erfaring (som dog ikke er nok), lærer man, hvordan man står stærkt i sig selv, også selvom, at man er et sensitivt hjertemenneske. 

"Gør det alligevel." siger Hjertet - Ja, gør det, men lav lige et dobbelttjek med dit hjerte, om det virkelig siger det - Og, hav dig selv med, ikke blot ind i sagen, men hele vejen ind, i mens og eventuelt også ud igen. 

Jeg har i alle mine år som terapeut siddet med klienter, hvor det at stå stærkt i sig selv, i virkeligheden var roden til deres skavanker, deres smerter, deres angst, deres vrede.... 

Og heldigvis har jeg set, hvordan de har rejst sig og gjort det umulige, det unødvendige når det i virkeligheden var nødvendigt, og det farlige, som måske så slet ikke var så farligt alligevel. 

ALDRIG FØR, i hvert fald i min levetid, har det været så vigtigt som nu, at stå stærkt i sig selv - 

Hvad vil du? 

Hvad tillader du andre gør ved og mod dig?

Hvilke personlige overgreb vil du gå med til?

Hvilke statslige overgreb vil du gå med til i et demokrati?

Har du styr på, inden overgivelse til nogen eller noget, at lade hjertet spørge din hjerne til råds?

De mest mærkværdige ting krænges nedover hovederne på os, og det bliver værre og værre, hvis ikke vi rejser os og siger fra. 

Dem der har mod til at sige fra - Det er dem der står stærkt i sig selv. 

Og dig har vi og verden seriøst brug for flere af NU!

Rigtig god solskinsweekend til jer alle. 

Biopat 

Anne Winther 2021.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag dig af din krop med urokkelig trofasthed. Sjælen har kun disse øjne at se igennem, og hvis de er formørkede, bliver hele verden overskye...