De 5% som ikke er noget du selv skaber oppe i hjernen.
Det siges at op mod 95% af alle skavanker er noget vi skaber via vores mindset og vores angst for liv, sygdom og død.
Men vi kan ikke give den stakkels hjerne skyld for alt her i livet, så den får lige 5% som den ikke kan gøre for. Og dem skal vi ikke lade os lede på vildspor af.
De 5% er ligeså vigtige at passe på som de 95%.
Jeg skrev i 2014 et indlæg om, hvordan os der har angst inde på livet, har en klar tendens til at give angsten skyld for ALT. Og det skal vi lære at holde op med. Vi skal lære at skille det ene fra det andet, for at hjælpe os selv bedst muligt.
Jeg selv har siden jeg var 24 år været et voldsomt angst væsen, som via livsnødvendige værktøjer har lært at styre min angst, så jeg kan deltage i livet.
Min angst ligger i en klar relation som findes mellem allergi og angst – Jeg er født multiallergiker og via Systemets behandlinger gennem min barndom er mit immunforsvar hyper døgnet rundt, med autoimmune angreb på muskler og glatcellemusker.
Altså så, når jeg nogen gange vælger at blive hjemme, kan det være på grund af mit lave stressniveau på grund af forhøjet angstniveau.
Men, det kan også være, at jeg bliver nødt til at blive hjemme fordi min krop er midt i et af sine attacks, hvor mit stærkt forhøjet glatmuskelcelle antistof, er ved at tage livet af mig.
I går havde jeg en aftale som jeg glædede mig til og jeg følte ingen stress og ingen angst over at skulle.
Men de 5% er over mig for tiden, og det er hårde tider, at skulle tage sig sammen i.
Jeg kan stadig indimellem blive i tvivl om det er angsten, men kun i få minutter for smerterne i min krop er så sindssyge, at jeg hurtigt ved, hvad det handler om.
I gamle dage var jeg sikker på, at det var angsten, indtil jeg sad med en lever der var ved at stå af på grund af angreb på den, og en leverspecialist, der ikke anede, hvad han skulle stille op, andet end at glo på mig til kontroller gennem 13 år.
For som han sagde:” Det er jo lidt en tikkende bombe!”
Jeg skriver dette, fordi det er så vigtigt at vi erkender vores kapacitet og lærer at respektere os selv, både med de 95%, men også med de 5% som kan være alvorlige og noget vi ikke må negligere.
Vi skal huske, at vi er ikke kun vores hjerner, vi er også vores krop, som er en maskine, der skal passes og plejes. Og som gennem vores liv udsættes for alle mulige vilde påvirkninger, der gør at den engang imellem har det bedst med lige at få en pause og blive plejet lidt på værkstedet.
Biopat & Tankefelt Terapeut
Anne Winther 2017.
Indlægget fra 2014:
GIV IKKE ANGSTEN SKYLDEN/ÆREN FOR ALT I DIT LIV!!!!
Når vi lider af angst, har vi en meget voldsom tendens til at give angsten skyld for ALT, hvad vi mærker i vores krop og sjæl.
Det skal vi lade være med!
I kender alle historien om ”Den onde cirkel” og det er netop det der sker, når vi bliver ved med at give vores angst skyld for alt, lige fra:
En dag, hvor man af helt naturlige ”smitteårsager fra bussen” har det skidt og underligt,
til menstruationsfremkaldt migræneanfald,
til sygdom,
til tandlægebesøget som ingen bryder sig om,
til hjertebanken som naturlig reaktion ved overgangsalderen på af at østrogen niveauet falder,
til smerter i muskler fordi man har siddet for længe foran computeren,
til at du har svært ved at sove fordi du har drukket en kande maskinkaffe i løbet af dagen og aftenen,
til at du fór i flint over et eller andet,
til at du blev meget ked at et eller andet,
til at du blev hjemme fra noget fordi du bare i virkeligheden ikke gad o.s.v.
Det er altså super vigtigt det her!!
Vi skal holde op med at provokere vores angst, ved hele tiden at punke den.
Giv den dog en slapper.
Prøv næste gang du er i gang med:” Det er også angstens skyld, at.....” - At lige stoppe op og tænke dig om.
Skal angsten også have skylden denne gang, eller er det MÅSKE bare en helt naturlig reaktion på noget du oplever denne gang??
Husk, at det du gøder, det er det, der blomstrer i fuldt flor!
Så lad det være dagens opgave, hvis du i dag oplever angst.
Stop op og tænk, inden du per automatik tildeler skylden.
Det siges at op mod 95% af alle skavanker er noget vi skaber via vores mindset og vores angst for liv, sygdom og død.
Men vi kan ikke give den stakkels hjerne skyld for alt her i livet, så den får lige 5% som den ikke kan gøre for. Og dem skal vi ikke lade os lede på vildspor af.
De 5% er ligeså vigtige at passe på som de 95%.
Jeg skrev i 2014 et indlæg om, hvordan os der har angst inde på livet, har en klar tendens til at give angsten skyld for ALT. Og det skal vi lære at holde op med. Vi skal lære at skille det ene fra det andet, for at hjælpe os selv bedst muligt.
Jeg selv har siden jeg var 24 år været et voldsomt angst væsen, som via livsnødvendige værktøjer har lært at styre min angst, så jeg kan deltage i livet.
Min angst ligger i en klar relation som findes mellem allergi og angst – Jeg er født multiallergiker og via Systemets behandlinger gennem min barndom er mit immunforsvar hyper døgnet rundt, med autoimmune angreb på muskler og glatcellemusker.
Altså så, når jeg nogen gange vælger at blive hjemme, kan det være på grund af mit lave stressniveau på grund af forhøjet angstniveau.
Men, det kan også være, at jeg bliver nødt til at blive hjemme fordi min krop er midt i et af sine attacks, hvor mit stærkt forhøjet glatmuskelcelle antistof, er ved at tage livet af mig.
I går havde jeg en aftale som jeg glædede mig til og jeg følte ingen stress og ingen angst over at skulle.
Men de 5% er over mig for tiden, og det er hårde tider, at skulle tage sig sammen i.
Jeg kan stadig indimellem blive i tvivl om det er angsten, men kun i få minutter for smerterne i min krop er så sindssyge, at jeg hurtigt ved, hvad det handler om.
I gamle dage var jeg sikker på, at det var angsten, indtil jeg sad med en lever der var ved at stå af på grund af angreb på den, og en leverspecialist, der ikke anede, hvad han skulle stille op, andet end at glo på mig til kontroller gennem 13 år.
For som han sagde:” Det er jo lidt en tikkende bombe!”
Jeg skriver dette, fordi det er så vigtigt at vi erkender vores kapacitet og lærer at respektere os selv, både med de 95%, men også med de 5% som kan være alvorlige og noget vi ikke må negligere.
Vi skal huske, at vi er ikke kun vores hjerner, vi er også vores krop, som er en maskine, der skal passes og plejes. Og som gennem vores liv udsættes for alle mulige vilde påvirkninger, der gør at den engang imellem har det bedst med lige at få en pause og blive plejet lidt på værkstedet.
Biopat & Tankefelt Terapeut
Anne Winther 2017.
Indlægget fra 2014:
GIV IKKE ANGSTEN SKYLDEN/ÆREN FOR ALT I DIT LIV!!!!
Når vi lider af angst, har vi en meget voldsom tendens til at give angsten skyld for ALT, hvad vi mærker i vores krop og sjæl.
Det skal vi lade være med!
I kender alle historien om ”Den onde cirkel” og det er netop det der sker, når vi bliver ved med at give vores angst skyld for alt, lige fra:
En dag, hvor man af helt naturlige ”smitteårsager fra bussen” har det skidt og underligt,
til menstruationsfremkaldt migræneanfald,
til sygdom,
til tandlægebesøget som ingen bryder sig om,
til hjertebanken som naturlig reaktion ved overgangsalderen på af at østrogen niveauet falder,
til smerter i muskler fordi man har siddet for længe foran computeren,
til at du har svært ved at sove fordi du har drukket en kande maskinkaffe i løbet af dagen og aftenen,
til at du fór i flint over et eller andet,
til at du blev meget ked at et eller andet,
til at du blev hjemme fra noget fordi du bare i virkeligheden ikke gad o.s.v.
Det er altså super vigtigt det her!!
Vi skal holde op med at provokere vores angst, ved hele tiden at punke den.
Giv den dog en slapper.
Prøv næste gang du er i gang med:” Det er også angstens skyld, at.....” - At lige stoppe op og tænke dig om.
Skal angsten også have skylden denne gang, eller er det MÅSKE bare en helt naturlig reaktion på noget du oplever denne gang??
Husk, at det du gøder, det er det, der blomstrer i fuldt flor!
Så lad det være dagens opgave, hvis du i dag oplever angst.
Stop op og tænk, inden du per automatik tildeler skylden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar