mandag den 20. november 2017

Hader du din krop?

Hader du din krop?

Min ældste søn er lærer på Gymnasiet og underviser i engelsk.
Han sendte mig en artikel som han ville læse og snakke om med sine elever.
Den er rigtig vigtig og god, læs den her:
http://www.smh.com.au/…/when-your-mother-says-shes-fat-2013…

I sidste uge skrev jeg mit indlæg om livsfarlig overvægt som mange tusinde har set og som rigtigt mange har kommenteret på, og skrevet til mig om.
Vores rollemodeller, som vi spejler os i op gennem vores barndom og ungdom er hård kost for mange os. For de lærer os desværre via deres eget selvhad, at se negativt på os selv.
Især selvhad hos kvinder omkring deres krop, sætter store spor især hos deres pigebørn, fordi den lille pige spejler sig i sin mor.

Den lille pige (kan selvfølgelig også ramme drenge, dog ofte på en lidt anderledes måde) ser sin mor som det dejligste og kærligste og sikreste i sit liv.
Men lige pludselig hører hun tydeligt, hvad der kommer ud af mors mund, når mor kigger sig i spejlet og klager sin nød over, hvor tyk og uformelig og grim hun er.
Den lille piges eget spejl smadrer lige der, og hun overtager lige så stille men sikkert mors spejlbillede.

Rollemodeller er faktisk ganske skræmmende, og vi skal tage sagen dybt alvorligt og tænke seriøst over, hvad der kommer ud af munden på os, når vi er sammen med vores små børn og unge mennesker.
Ønsker du at lægge en selvhadsfil ind i hjernen på dit barn?
Nej vel!
Vi skal bare alle sammen i samfundet tænke os rigtigt godt om.
Og nej, jeg siger ikke i denne uge, at nu skal vi bare elske os selv nok til at lade vores kropsvægt antage flere hundrede kilo, for nu elsker vi os selv uanset hvad.
Overhovedet ikke!

ALT i verden har to sider eller flere – Det vi skal er at være opmærksomme på os selv, lære om os selv og lære om vores issues og dem vi ikke har fra os selv, for de er de ”farlige” og dybe.
Når vi er opmærksomme på dem, og dealer med dem selv, bliver vi også dygtigere til at være rollemodeller for vores børn og andre. For så vi holder op med at udtrykke og lære vores børn selvhad, men samtidigt har via vores personlige udvikling, udviklet vores egen formåen til at forstå, at vi skal leve sundt og fylde vores krop med sundt brændstof som ikke bringer os i fare for sygdomme og død, men som i stedet støtter vores kærlighed til os selv og taknemmeligheden over at være her på jorden, sund og rask.
Selvhad er der ingen sund fornuft i – Selvhad skal destrueres og erstattes af selverkendelse og personlig udvikling, der viser os den nye vej frem, som er selvkærlighed med masser af sund fornuft som bonus!

Biopat & Tankefelt Terapeut
Anne Winther 2017.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tag dig af din krop med urokkelig trofasthed. Sjælen har kun disse øjne at se igennem, og hvis de er formørkede, bliver hele verden overskye...